img_0244

Spirer spirer…. Foråret er endelig kommet og jeg tror faktisk at det er min absolutte yndlingstid på året! Ja ja – jeg er da også vild med både sommer, efterår og vinter (hvis der er sne). Men foråret gør mig en smule bims på den gode måde – sådan lidt høj agtigt. Og jeg får lyst til at juble højt, når jeg kan mærke de varme stråler fra solen og sommerfuglene blafre i maven (faktisk sidder jeg i skrivende stund på min lille lokale kaffe-bar i solen og nyder varmen og kæmper for at se skærmen – men pyt – det er DAAAAJLIGT!!!).

Så ungerne og jeg har kastet os ud i et lille haveprojekt, selvom vi ingen have har. Vi bor jo på asfalten, og har ingen altan. Men vindueskarmen fungere fantastisk til formålet. Og så kan vi også hver morgen kigge til planterne og se hvordan de har det. Ungerne synes det er PIV hyggeligt! Så nu glæder vi os bare til at de bliver lidt større, så vi kan begynde at plukke af det og nyde det i salater. Endnu en optur – ungerne er begyndt godt at ville spise salat – også som hovedmåltid, hvis der bare også er tun, hårdkogte æg, avokado og oliven i 🙂 aka. Salat Nicoise a la Ø’erne.

Nå – men nu går jeg så og små-bekymrer mig om hvordan skridtet mellem at plante dem og at spise dem kommer til at gå….. For jeg må indrømme at min mors grønne fingre ikke er fulgt med arvemassen. Så jeg håber ikke jeg når at slå dem ihjel inden vi skal spise dem hi hi. Heldigvis har jeg min mor på speed-dile og hun er altid klar på en may-day. Lucky me !!!

Nå – men indtil videre har jeg ikke slået dem ihjel – bevismateriale kommer senere 🙂

Jeg har købt kittet hos FLYING TIGER, og min mutti har leveret jorden. Men den kan man også købes hos diverse supermarkeder. Og så er det bare igang! Glædelig plantedag, hvis I også har lyst til at få jord under neglene.

img_0240

Fuld koncentration!!!

img_0237

Kit fra Flying Tiger og jord fra min mutti

img_0236 img_0239 picmonkey-collage-1 img_0245

Fine sager fra min mutti

picmonkey-collage2 img_0243

Source: casalicious.dk