
Sidder her og kigger ud på regnen og drømmer tilbage til i sommers ♥♥♥ Jeg rundede nemlig 40 år, og jeg havde en helt igennem fantastisk dag!!! Faktisk så bliver jeg helt varm om hjertet når jeg sidder og kigger alle billederne igennem. Dagen startede med kanalrundfart og sluttede med tapas og hygge i gården. Jeg havde besluttet at jeg ikke ville være helt træt af masser af madlavning. Der er rigeligt at se til uden. Og jeg kan kun anbefale beslutningen. På den måde kunne jeg meget bedre koncentrere mig om dagen og mine dejlige gæster. Og hvis jeg så lige må sige noget så kan TAPASBAREN i Dr. Tværgade varmt anbefales. Det var rigtig lækkert, og så var det så nemt at anrette. Og jeg kan love dig at vi IKKE gik sultne fra bordet. Så det er ikke sidste gang jeg har hentet tapas derfra. Og det er bare så hyggeligt med nippe-mad. Klart min favorit.
Der er mange som har spurgt om det var slemt at runde 40 – men det var det slet ikke. Tvært imod. Hvis det er en dag som min, så kan du roligt glæde dig. 30 var noget helt andet. Søde P kom hjem til mig dagen før – min sidste dag med 29 somre – smågrinene og spurgte mig hvorfor jeg stod og græd….. Puhaa…det var altså ikke sjovt. Jeg kan jo godt se i dag at jeg var ret fjollet. Det var nok også kun fordi jeg et par dage før havde udfyldt et spørge-skema hvori jeg skulle besvare om jeg lå i aldersgruppen 20-29 eller 30-39… SMÆK lige i hovedet!!! Og der gik det op for at jeg nu ikke skulle være i 20’erne mere men i 30’erne hi hi. Og så gik der lige 10 år mere og stadig med min dejlige kæreste, og nu med mine to guldklumper og en ny drømmelejlighed på vej. Kunne jeg være mere heldig…! 😉
English recap: Remembering back this summer turning 40. I had i lovely day with family, sun and tapas. I feel so lucky!
Tusind tak for fantastisk mad Tapasbaren!!
Fantastisk dag og dejlige gæster ♥ Tak familie for min dejlige dag!
Lykkelig for at I hyggede jer.
Søde Farmand og onkel Bim – jeg er vild med jeres latter 😉
Source.: Casalicious og tak til sødeste søs for billed-hjælp ♥